Arla barsler med oprustning mod drivhusgasser på gårdene. Hjælpen er ifølge producenterne tiltrængt.
Arla er på vej med øget rådgivning for andelshaverne. Ifølge adm. direktør Peder Tuborgh er målet både bedre økonomi og lavere udledning af drivhusgasser på gårdene.
Her går man efter at reducere udledningen i mælkeproduktionen med 30 procent frem mod 2030 sammenlignet med 2015.
"Rejsen mod de 30 procents reduktion kan vi beskrive konkret. Nu skal den ske i det rigtige tempo med meget forskellige udgangspunkter på gårde i syv lande", siger Peder Tuborgh.
Rådgivningen skal bruge Arlas klima-database for andelshaverne, som opdateres løbende. Ifølge Peder Tuborgh hjælper data til at finde reduktioner, f.eks. fodersammensætning og genetikmalkekvæg. Andelshaverne kan sammenligne sig med andre i databasen, mens rådgivere kan tage udgangspunkt i den.
"Vi kigger på interne og eksterne rådgivningssystemer, der kan støtte landmændene med de rigtige valg baseret på faglig indsigt", siger Peder Tuborgh.
Processer og forskning vil også udvikle sig frem mod 2030. Han tror på at opnå 30 procents reduktion.
"Det eksisterende rådgivningssystem skal geares til det. Arla Foods lægger sig i selen for, at det sker", siger Peder Tuborgh.
Slut med lavthængende frugter
Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter ser formand Kjartan Poulsen positivt på øget rådgivning ude hos andelshavernee.
"Det er der brug for. Vi har plukket de lavthængende frugter, så vi mangler viden om de næste skridt", siger Kjartan Poulsen
Han understreger, at ny viden skal kunne anvendes i praksis i staldene og markerne.
"Når man regner på faktorerne inde ved bordet, matcher det ikke altid den omskiftelige virkelighed udenfor såsom en dårlig høst. Der mangler vi stadig redskaber til at indregne faktorer, der ikke passer ind i regnemodeller", siger Kjartan Poulsen.
En anden udfordring er økonomien, hvor Arla har afsat en efterbetaling på 7,5 mia. kroner til bl.a. tilpasning til en produktion med lavere udledning. Kjartan Poulsen mener, at efterbetalingen ’så rigeligt’ går direkte til EUs kommende fælles landbrugspolitik (CAP) fra 2023.
"Vi vil gerne gøre vores for klimaet, men vi har ikke råd til det, når basisfødevarerne er så billige. Der skal højere forbrugerpriserne til, før det minimum går lige op", siger han.
Måske ikke nok
Arla har fået godkendt sin plan for reduktion af drivhusgasser af Science Based Targets initiative (SBTi) med målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader frem mod 2100.
80 procent af udledningen fra produktion af mejeriprodukter kommer fra gårdene i det såkaldte scope 3. Her arbejder Arla med et reduktionskrav på 30 procent.
"I de samtaler, vi har haft med SBTi, siger de, at de 30 procent i scope 3 er et ambitiøst mål og møder de nuværende kriterier. Så kan det være, at de ændres over tid som så meget andet her i samfundet", siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla.
Hos den grønne tænketank Concito tvivler man på, om 30 procent holder, hvis målet er en temperaturstigning på 1,5 grader.
"De 30 procent er inden for skiven i øjeblikket, men det kan ikke udelukkes, at SBTi-kravene til scope 3-reduktioner bliver strammet op. Det er en stor udfordring for en mejerivirksomhed som Arla", siger Michael Minter, programchef for fremtidens fødevarer hos Concito.
Faktaboks
Arlas klimamål i 2030
- Scope 1-2 (direkte og indrekte i Arla Foods): 63 procent mindre udledning af drivhusgasser sammenlignet med 2015. Status 2020: 24 procent.
- Scope 3 (mælkeproduktion m.m.): 30 procent mindre udledning af drivhusgasser sammenlignet med 2015. Status 2020: 7 procent.
- 100 procent genanvendelig plast i produktemballage af egne produkter i 2030. Status 2020: Ca. 85 procent.
