Video: I Polen opfinder de nye regler for at genere udenlandske landmænd

Danske landmænd skal passe på med at tro, at de altid er de dygtigste og har det hårdest, mener kartoffelavler.

Landmænd skal leve op til mange regler, og der er mange eksempler på lande med mere lempelige regler end Danmark. Heldigvis er danske landmænd også dygtigere og mere effektive end landmænd i andre lande, ellers var det aldrig gået med de strenge politiske tiltag, vi lever under.

Sådan er forståelsen – sat lidt på spidsen – ofte blandt danske landmænd, men den selvforståelse mener Henning Thybo, man skal passe lidt på.

"Der er en høj grad af selvtilstrækkelighed om, at vi er de bedste og spændt hårdest for. Det skal vi passe på med at tro. Jeg har været i USA og set nogle steder, hvor de er vildt effektive og langt foran os. Vi kan også bare kigge til Holland, hvor de mange steder får mere ud af det, end vi gør. Vi skal ikke bilde os ind, at vi er så meget bedre", siger han.

Pesticidafgifter

Henning Thybo kan som kartoffelavler, der skal sprøjte mod skimmel hele sommeren, sagtens få øje på udfordringer.

"Vi har jo de højeste pesticidafgifter, og de ville da være rare at komme af med, så vi får mere lige vilkår. Der er også noget beskatning ved generationsskifte, hvor vi er hårdt ramt sammenlignet med mange andre lande", understreger han.

Til gengæld ved han også fra det landbrug, han er medejer af i Polen, at der er regler og besværligheder.

"Det er nemmere at være landmand i Danmark end i Polen. Det er anderledes for husdyrproducenter, men som planteavler kan man drive landbrug i fem år herhjemme uden at få kontrol. I Polen kan der være en kontrol hver uge. Arbejdstilsynet, plantedirektoratet og forskellige myndigheder kommer ustandseligt forbi, og man kan næsten komme i fængsel, hvis man fælder et træ. I Danmark kan man få lov at lægge marker sammen. Det er svært at få lov til i Polen og Tyskland", siger han.

Samtidig peger han på, at Danmark har lempelige regler i forhold til dieselafgifter, som man kan trække fra, mens tyske landmænd skal betale dem, og polske delvist skal betale disse.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle