EM-Guld til dansk 'Traktor'-lærling

Den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker, Anders Ebbekær Pedersen fra Brørup, vandt i weekenden EM guld ved Euroskills. Det er aldrig sket før for en dansk lærling.

Efter tre hårde konkurrencedage kan den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker Anders Ebbekær Pedersen fra Rødding kalde sig Europamester i sit fag.

Danskeren var oppe imod mastodonterne fra Tyskland, Holland,Schweiz og Østrig, samt Rusland, Frankrig og Letland. På andenpladsen kom den tyske deltager, mens bronzen gik til Letland.

”Det er en helt enestående præstation. Da vi sendte ham afsted havde vi en forhåbning om at kunne opnå en 3.-4. plads så at vinde guld det er meget stort,” siger Klaus Nissen, direktør Dansk Maskinhandlerforening, til Landbrugsavisen.dk og sammenligner det med fodboldlandsholdets EM-guld i 1992 – bare for landbruget.

"Han har jo vundet over alle de store nationer, der har mange flere lærlinge af tage af. Vi har et begrænset antal dygtige lærlinge,” siger Klaus Nissen.

Anders Ebbekær Pedersen vandt titlen som Danmarks bedste lærling i 2014 eller DM i Skills og på den baggrund blev han sendt afsted til Euroskills-konkurrencen, der blev afholdt i Scandinavium Arena i Göteborg, i denne weekend. Næsten 500 unge fra erhvervsuddannelserne dystede om EM i 36 fag. Deltagerne var fra 34 nationer.

Benhård træning

Og op til konkurrencen har den unge ’traktorlærling’ trænet benhårdt.

”Man kender konkurrencekategorierne på forhånd så han har været i et træningsforløb og for eksempel ved jeg at han har trænet meget på ’fejldiagnose på computer’. Men jeg vil sige at, det handler også meget om at kunne klare presset. Der er 75.000 tilskuere på 3 dage og nogle bukkede under for presset med at folk ser dig over skulderen, journalister der stiller spørgsmål og samtidig foregår det hele på engelsk. Så jeg vil sige halvdelen af konkurrencen er, at du skal være en dygtig mekaniker og den anden halvdel er at du skal være konkurrencemenneske, ” forklarer Klaus Nissen.

Medaljehøst

I alt kom Danmark hjem med fire EM-medaljer. Den kun 19-årige bygningssnedker Frederik Riber fra Haslev og de to anlægsgartnere Anne Møllegaard Rasmussen, 24, og Chris Johansen, 22 år, fra Odense fik bronzemedaljer. Alle fire er også vindere af DM i Skills. Anne, Chris og Frederik er mestre fra i år, Anders

Det danske landshold fik endnu en medalje med hjem: Gulvlægger Philip Sarel Holtzhausen Knudsen modtog Medallion For Excellence, som gives, hvis deltageren har opnået mere end 500 af 600 muligepoint.

- Vi er stolte af resultaterne, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle