Aktivister demonstrerer ved landets største slagtesvinestald

Greenpeace-aktivister er torsdag morgen til stede på Danmarks største slagtesvinestald, der er ved at blive bygget på Fyn.

Et ukendt antal aktivister fra Greenpeace er torsdag morgen troppet op på en gård på Fyn for at demonstrere mod, hvad de kalder landbrugets 'vokseværk'.

Aktivisterne er mødt op ved landets største slagtesvinestald, der er ejet af selskabet Langerod ApS.

Aktivisterne melder selv i en pressemeddelelse, at de vil anbringe et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet.

I starten af oktober slog 19 aktivister også til på Kim Kjær Knudsens gård på Sjælland. Her hængte de et lignende banner op på taget af stalden og op på en af gårdens fodersiloer.

De 19 aktivister, der kravlede op på taget af svinestalden, har alle efterfølgende fået en bøde på 2.500 kr. 

Budskaberne på bannerne er blandt andet 'Stop svineriet' og 'Giv Danmark landet tilbage - stop svinefabrikkerne'.


Foto: ristian Buus / Greenpeace

Rettet kl. 11:38. Tidligere fremgik det, at stalden var ejet af Boye Tambour, det er nu rettet til selskabet Langerod ApS.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle