Greenpeace-aktivister modtager bøde efter aktion

Der er blevet uddelt bøder a 2.500 kr. til aktivister, der besatte svinegård.

De 19 aktivister, der tirsdag kravlede op på taget af en svinestald, har alle fået en bøde på 2.500 kr. 

Det skriver Sjællandske, efter landbrugsavisen.dk tidligere har skrevet, at gruppen af aktivister var blevet sigtet i sagen.

Gruppen af aktivister bestod af fem udlændinge og 14 danskere, hvoraf de udenlandske personer er klatrere for Greenpeace.

På dagen foregik politiets håndtering af situationen ganske fredeligt, fortalte vagtchef Ole Hald til landbrugsavisen.dk

Aktivisterne indledte deres aktion kl 7:30 tirsdag morgen og forlod stedet lidt over elleve.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle