Advarer mod dyrt tysk bekendtskab

Priserne på det tyske spotmarked kan stige igen. Hvis det sker, advarer formand for Mejeriforeningen Bent Juul Sørensen producenter mod at hoppe med på vognen.

I øjeblikket er prisen så lav, at det kan betyde, at tyske malkere stopper og finder andre aktiviteter. Det kan betyde mangel på mælk og dermed prisstigninger senere på året:

"Jeg tror ikke, vi ser samme stigninger som i fjor, og jeg tror, at mange har lært at tænke sig om. Også fordi det er dobbelt dyrt at være med i to mejeristrukturer. Nu har vi fået den danske mejeristruktur på plads. Vil producenterne så være med til at betale for at reorganisere den tyske mejeristruktur," spørger Bent Juul Sørensen.

Han forklarer, at Tyskland har en meget fragmenteret struktur med 230 store og små mejerier. Mange har ikke egne mærkevarer og dermed ikke sikkerhed for afsætningen. Blot få procents udsving i produktionen kan betyde store udsving på spotmarkedsprisen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle