Er det en god ide, at man skal sætte plakat op, vis man får landdistriktsstøtte eller økologitilskud fra EU?

Jeg ved ikke, hvem det er godt for

»Jeg ved ikke, hvem det er godt for. Plakaten skal sidde hjemme på min bedrift, og de, der skal lave kontrol, ved jo, jeg er økolog. Det undrer mig, at der ikke er nogen, der kan sige fra over for alle de tiltag. Der bliver givet tilskud til så meget, så hvorfor skal vi lige sætte plakater op? Jeg synes. det er spild af ressourcer.«

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening

Det er OK, hvis det ikke bliver for forkromet

»Når det er vores fælles penge og tilskud, kan det da godt være en god ide, at man kan se, at der er kommet midler fra vores store fælleskasse i EU. Jeg håber ikke på, at der går krydsoverensstemmelsesregler i det, for sådan en plakat kan jo blæse væk. Hvis det er en kopi af en A4-side, man laminerer, er det til at have med at gøre.«

Niels Pedersen Qvist, formand for Danske Deltidslandmænd

Man må acceptere, at de vil synliggøre, hvad de støtter

»Når man modtager penge fra nogen, må man også acceptere, at de gerne vil synliggøre hvilket formål, de støtter. Fordelen ved at sætte plakater op er, at man får synliggjort, at man skaber forbedringer gennem de puljer, der er. Men man får også fornemmelsen af, at man ikke kan skabe forbedringer uden tilskud. Det er en ulempe.«

Torben Povlsen, næstformand Centrovice

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle