Forening vil udvikle mobilapplikation

En pose penge fra NaturErhvervstyrelsen, midler fra diverse puljer og beløb fra egen lomme skal nu sparke mere liv i en forholdsvis ny forening i Vestjylland.

Foreningen vil med beløbet, 634.000 kr. fra forskellige puljer og 300.000 kr. som foreningen selv skal finde, hverve flere medlemmer og gøre lokale råvarer og produkter fra Vestjylland bemærket på danmarkskortet.

"Der har aldrig været større fokus på fødevarer, så vi har fundet arbejdstøjet frem og har lagt planer for et toårigt projekt, hvor vi blandt andet med det samme vil i gang med at udvikle en applikation til mobiltelefoner," fortæller formand for bestyrelsen Bent Gråkjær, Westergårds Hotel.

Applikationen skal gøre det nemmere for blandt andet turister at finde de lokale foreninger og få baggrundsviden om de produkter og råvarer, de har købt.

Foreningen, der går under navnet Regional Madkultur Vestjylland, blev etableret for godt to år siden og tæller 30 medlemmer fra flere forskellige kommuner i det vestjyske.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle