Håbet er mindst 6.000 høringssvar

Jan Hjeds håber på mange indsigelser til regeringens vandplaner, der er i borgerhøring for tredje gang.

»Det gælder gården.« Jan Hjeds er ikke bange for at tage de store ord i munden, når han opfordrer alle, hvis jord kan blive påvirket af regeringens planer for ny vandløbsregulering.

»Det er påvist af klogere folk end mig, at næst efter solen er afvanding den vigtigste faktor for at dyrke jorden i Danmark. Uden afvanding bliver jorden vandmættet, så rødderne ikke kan ånde. Et agronomspeciale fra foråret viser tydeligt, at udbyttet bliver sat ned med en fjerdedel, så snart grundvandsstanden stiger bare en smule. Det er de færreste landmænd, der kan tåle en sådan udbyttenedgang,« siger Jan Hjeds.

Han håber på mindst 6.000 høringssvar til Naturstyrelsen fra landmænd og andre lodsejere i høringsperioden for vandplanerne, der løber frem til 23. december. I de to tidligere høringsperioder kom der over 4.000 svar.

»Der er indsatskrav, dvs. krav om ændringer i vandløbene, så deres vandføringsevne formindskes, på så mange vandløb, at det ikke kan undgå at hæve grundvandsstanden i store områder,« forudser ildsjælen Jan Hjeds.

Han påpeger, at gamle høringssvar ikke gælder længere. De vandplaner, styrelsen har sendt ud sidste fredag er i princippet nye, og skal besvares som om, de aldrig var set før - selv om de til forveksling ligner de tidligere planer.

»Sender man ikke en indsigelse, betyder det, at man accepterer styrelsens planer for, hvad der skal ske med vandløbsindsatsen i det område, man bor i. Man skal simpelt hen sende et høringssvar, hvis man bor i nærheden af et vandløb,« pointerer Jan Hjeds

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle