Klimakritik af halm-afbrænding undrer

Halm er uretfærdigt røget med i forskernes klima-kritik af biobrændsler, siger John Nielsen, næstformand i ØØL.

Ikke et ord om klimahystader, men det er et fejlskud i klimadebatten, når forskere tager halm med i regnestykket, når de kritiserer afbrænding af biomasse som skadelig for klimaet.

Det synspunkt fremførte John Nielsen, næstformand i Østlige Øers Landboforeninger, på årsmødet mandag.

»Jeg står ikke her og kalder hverken den ene eller anden meningsdanner for klimahystade, men det er efterhånden meget svært at følge med. Alt hvad man gør, er blevet forkert i klimamæssig sammenhæng«, sagde John Nielsen.

»Tidligere fik vi ros«

Tidligere fik landbruget således ros for at bjærge halm og køre det til varmeværkerne i København og andre byer, hvor man producerer el og varme med at afbrænde halm i stedet for bl.a. kul.

»Nu er der pludselig forskere og andre kloge hoveder, der mener, at det er en kæmpe fejl, at der afbrændes fornybare ressourcer. Det er indlysende, at fældning af træer globalt, uden at man planter nyt, ikke er klimaneutralt. Men at det samme skulle gælde halm, er vi meget uenige i«, sagde John Nielsen.

»Måske forskerne ikke er klar over, at den opsamlede halm erstattes af en ny afgrøde, der opsamler den CO2, der udledes ved afbrænding af halm? Det er ellers et ret enkelt regnestykke«, mente John Nielsen.

Faktaboks

Måler i Stege Nor:

  • ØØL har sammen med Dansk Landbrug Sydhavsøerne opsat en målestation, som skal måle det kvælstof, der tilføres noret fra landbrugsoplandet.
  • Data vil senere kunne følges online, og resultatet afventes med spænding af ØØL og DLS.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle