Det er vigtigt at planlægge kartoffellægningen, så risikoen for smitte minimeres.
De våde betingelser ved optagningen i efteråret gør, at det er vigtigt, at man er opmærksom på, at lægge sunde partier først, så man minimerer risikoen for spredning af phoma- og fusarium-svampe«, siger Anette Møller Sørensen, planteavlskonsulent hos Sagro.
Hun anbefaler, at man så vidt muligt starter med at lægger de kartofler, som man har indkøbt til opformering. Kan det ikke lade sig gøre, er det vigtigt, at man ved skiftet fra lægning af produktionskartofler til lægning af opformeringskartoflerne sørger for at rengøre og desinficere maskinen grundigt, så man undgår smitte af opformeringskartoflerne.
Hurtig fremspiring
»Jorden skal være lun og bekvem, når kartoflerne lægges, både for at undgå strukturskader og for at sikre en hurtig fremspiring. En langsom fremspiring kan nemlig give problemer med rodfiltsvamp samt, at fritlevende nematoder går på spirerne«, siger Anette Møller Sørensen.
Den bratte overgang fra meget køligt vejr til forårsvejr har givet travlhed med både udbringning af gylle, såning af vårbyg og lægning af kartofler på mange ejendomme.
Anette Møller Sørensen understreger dog, at lægningen af kartoflerne bør have første prioritet.
Ældre forsøg viser nemlig, at det koster et udbyttetab på 100 tønder pr. hektar at udsætte såningen fra midten af april til midt i maj.
»Spirevillige stivelseskartofler kan lægges først. Derefter kan man lægge partier af spisekartofler med en mere træg spiring, så jordtemperaturen når at stige en anelse mere«, siger Anette Møller Sørensen.
Hun tilføjer, at det på marker, hvor kartoflerne får husdyrgødning, frugtvand eller anden organisk gødning, er vigtigt at sørge for, at den tilførte mængde N, P og K afstemmes, så kartoflerne hverken får for meget eller for lidt i forhold til behovet på den enkelte mark.
