Lille bundslat kan gøre stor skade

Sprøjteskader i afgrøderne er årligt tilbagevendende. Minimidler og for ringe rengøring af sprøjten er de hyppigste årsager.

»Det er nu, mens man stadig kan se skaderne, man skal tage ved lære og ændre adfærd. Og selvom vi ikke har haft omfattende skader af et enkelt middel i år, så ser vi desværre stadig for mange eksempler, hvor landmænd har sprøjtet med et middel, som afgrøderne ikke tåler,« siger Finn Poulsen, Jysk Landbrugsrådgivning.

Han nævner et eksempel, hvor en landmand havde en bundslat Cossack stående i sprøjten efter at have sprøjtet mod ukrudt i vinterhvede, og at han, da han efterfølgende skulle sprøjte mod ukrudt i vårbyg, ikke fik tjekket etiketten, inden han fyldte de ukrudtsmidler i sprøjten. Selvom der er tale om to kornafgrøder, så er Cossack ikke godkendt til brug i vårbyg, og det var landmanden ikke opmærksom på. Resultatet blev ti hektar vårbyg, der var vækstreguleret til halv højde, men som til gengæld stod med en meget kraftig bladmasse.

»Jeg vil vurdere, at udbyttet bliver reduceret med en fjerdedel. Det er naturligvis en bet. Derfor kan det ikke understreges nok, at man skal sørge for at læse etiketten grundigt, inden man skifter middel eller kører til en ny afgrøde,« siger Finn Poulsen.

Han tilføjer, at det i det nævnte tilfælde var Cossack, der gav problemer, men at han også har set eksempler på, at selv små restmængder af Broadway har skadet vinterbyg.

Minimidler er hovedsynderen

De mest almindelige sprøjteskader er dog ifølge Finn Poulsen efter minimidler. Skaderne opstår, hvor der har stået en rest i sprøjtebommen, eller hvor sprøjten ikke er tilstrækkelig godt rengjort, når man kører fra korn over i f.eks. raps, ærter eller roer.

»Skaderne ses enten som en cirka 50 meter lang fane, hvor afgrøden er blevet skadet af den rest minimidler, der stod i bommen – eller på et større areal som følge af for dårlig rengøring af sprøjten eller en rest af minimidler i tanken,« siger Finn Poulsen.

Han opfordrer derfor til, at man altid sørger for at tjekke etiketten før brug af et middel – og at man sørger for at rengøre sprøjten grundigt, når man kører fra en afgrøde til en anden. Sidstnævnte gælder især ved brug af minimidler.

»Lidt firkantet kan man dele årsagen til sprøjteskaderne i to. Ved den ene kan landmanden uforvarende bruge et middel, som ikke virker som oplyst på etiketten, mens der ved den anden er tale om en fejl 40, hvor landnanden ikke har fulgt forskrifterne på etiketten eller har sjusket med rengøringen af sprøjten,« siger Finn Poulsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle