Når danske landmænd sammenlignes med deres største tilsvarende konkurrenter i Holland, Tyskland og England, så hænger de 13 mia. kr. efter. Op til to mia. kr. kan skyldes skrappere miljøregulering.
Når en dansk landmands indtjening sammenlignes med de største konkurrenter i Tyskland, Holland og Storbritannien, så halter indtjeningen godt en mio. kr. efter per bedrift i en samlet analyse for alle landmænd i en såkaldt landeanalyse fra Fødevareøkonomisk Institut.
I grove træk kan mellem 100.000 til 200.000 kr. på den enkelte bedrift forklares med, at danske landmænd er udsat for skrappere miljøkrav end deres konkurrenter.
I dette kan også lavere tilskud til energiforbedringer indgå.
Samlet set kan danske heltidslandmænd derfor have en ekstraregning på ca. to mia. kr. på grund af miljøregulering, mens over 10. mia. kan tilskrives højere kapitalindsats, renter og arbejdsomkostninger.
"De tal er et groft skøn baseret på vores analyser. Det har ikke været muligt at få al miljøregulering med i billedet, og der kan være forhold, som trækker både den ene og den anden vej. Men det er det bedste overordnede billede, som vi kan give," siger seniorforsker Brian Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut.
Nogle mere ramt
Han understreger, at forskellene i case-analysen kan variere en del fra landmand til landmand. En svineproducent på Mors kan være ramt hårdere end en planteavler på Vestsjælland, der omvendt måske er mindre "handicappet" på miljøregler i forhold til landmænd i udlandet.
Jeres tal er baseret på 2008-tal, hvor danske landmænd betalte høje omkostninger på deres gæld. Kan det betyde, at miljøregulering faktisk koster danske landmænd endnu mere?
"I 2008 betalte danske landmænd ca. to procent mere i rente end deres kolleger i andre lande. En del af det skyldes bl.a. brug af finansielle instrumenter, der øgede den betalte rente med ca. 1,5 procent. Jeg forventer, at renteforskellen mellem Danmark og de andre lande er lavere i 2010. Den samlede forskel i indtjening vil derfor nok være mindre i 2010. Men jeg tror ikke, at "miljøandelen" er så meget forskellig, bl.a. fordi hollændere og tyskere har strammet deres miljøregler siden 2008," siger han.
L&F: Stort tal
Næstformand for den primære del i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen kalder det første gang, at der bliver sat tal på miljøreguleringens pris.
"Det er også et stort tal, og det er penge, som vi godt kan bruge. I prognoserne får vi i år et overskud på fire mia. kr. i landbruget som helhed, og i den forbindelse er to mia. kr. rigtig mange penge," siger Henrik Frandsen.
Han kalder det ikke overraskende, at regningen til de danske landmænd for større miljøindsats i Danmark kan siges at være så stor.
"Det bekræfter billedet, som vi ser det, at vi har en miljøregulering i Danmark, som går noget videre end i nabolandene. Vi må appellere til vores politikere, at de er bevidste omkring det. For det første skal vi ikke have yderligere restriktioner, og de måtte gerne lette på nogle områder, så vi kan konkurrere på lige vilkår," siger han.
Han erkender, at erhvervet også selv har sat sig i dyr gæld, som belaster konkurrenceevnen.
"Ja skal ikke løbe fra, at vi selv har skrevet under på gæld, swaps, tyrkiske statsobligationer og hvad der ellers er sket. Men en rigtig stor del af vores gæld skyldes, at vi har lavet en fremtidssikring af dansk landbrug i form af investeringer i en effektiv landbrugssektor. Det er fornuftigt, men det kræver, at vi ikke er bagud fra start af med regulering for to mia. kr.," siger han.
