Svineproducent Brian Nielsen, Vejen, ser muligheder og perspektiver i specialgrise. Han har netop bygget ny farestald til løsdrift og har forsøgt at komme med i den tyske velfærdsordning, Tierwohl.
Med hjælp fra Danske Svineproducenter forsøgte du at komme med i den tyske velfærdsordning, Tierwohl. Hvorfor?
Det var oplagt at prøve af, fordi det kunne give en merpris for mine smågrise, som jeg sender til eksport. Der var krav om nogle tiltag, jeg allerede havde på plads. Tyskerne har været forbi for at tage en vandprøve – det var den eneste omkostning jeg havde i forbindelse med, jeg søgte ordningen. Men det lykkedes desværre ikke at komme med. Jeg står på en venteliste.
Der snakkes meget om grise produceret uden antibiotika – er det noget for dig?
Produktionen af grise uden antibiotika får megen omtale, og produktionen er vokset hurtigt. Jeg kan forstå på det, at der er en venteliste for at komme til at producere grise uden antibiotika. Det vidner bare om, at de danske svineproducenter er villige til at omstille sig. Jeg er ikke kommet i gang med at producere på den måde, fordi jeg eksporterer mine smågrise.
Du har satset på løsdrift i farestalden med din nye stald. Har det haft betydning for dig, at du ikke får en merpris for grisene, selv om de går løse i farestalden?
Jeg ville selvfølgelig gerne være med i fx Antonius-ordningen, så jeg kunne få en merpris for mine grise, men det fik jeg ikke. Jeg valgte løsdrift, fordi byggeriet med løsdrifts-farestier ikke var dyrere end traditionelle kassestier, når man indregner et tilskud på 7.000 kr. pr. faresti. Løsdrift har jeg også valgt for at tænke dyrvelfærd. Heldigvis oplever jeg med løsdriften, at produktiviteten er blevet bedre end tidligere, fordi løsdriften levner mere plads til at die ved soen, og pattegrisene malker soen rigtig godt op. Desuden ser vi, at dødeligheden blandt pattegrisene er lavere end i mine gamle farestalde med kassestier, og de stærke grise fra farestalden fortsætter ovre i klimastalden med at vokse hurtigere, end vi har set tidligere.
