I de fleste tilfælde - men ikke alle - vil en totalsanering være mest lønsom.

Ved en totalsanering fjernes alle dyr fra ejendommen, hvorefter nye, sygdomsfrie dyr indsættes. Ved en delsanering forbliver avlsdyr over en vis alder på ejendommen, som herefter enten medicinsk eller med driftsmæssige tiltag saneres for en eller flere sygdomme.

"For en sygdom som Mycoplasma ser man næsten lige så stor succesrate med en delsanering sammenlignet med en totalsanering," siger Michael Christiansen, Dansk Svineproduktion.

For et sohold som totalsaneres mister man omtrent fem måneders produktion, mens man kan nøjes med et tab svarende til omkring en måneds produktion ved en medicinsk delsanering. Når succesraten er høj selv for en delsanering for Mycoplasma, vil økonomien naturligvis være bedst ved at vælge en delsanering frem for en totalsanering.

"Og den økonomiske risiko vil altid være mindre ved en delsanering sammenlignet med en totalsanering. Til gengæld er sandsynligheden for at slippe af med for eksempel ondartet lungesyge ringere," påpeger Michael Christiansen.

Hans beregninger viser, at for en integreret besætning med søer, smågrise og slagtesvin på én lokalitet, vil det i ét ud af fem tilfælde ikke kunne betale sig at sanere. Nutidsværdien er nemlig negativ.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle