Af Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening
Alle landmænd, jeg kender, tjekker foderregningen. Fakturaen fra maskinforhandleren bliver også gransket. Hvorfor er det ikke på samme måde en selvfølge at tjekke de vandløb, der afvander ens marker? Og hvorfor er der så mange landmænd, der faktisk forsømmer at holde deres private vandløb ved lige?
Den slags spørgsmål rumsterer i mit hoved, efter at jeg har været på vandløbssyn sammen med Esbjerg Kommunes folk. Vandløbssynet gjaldt de offentlige vandløb og specifikt de steder, hvor lodsejerne var utilfredse med vandløbsvedligeholdelsen. Somme tider diskuterede vi nogle få centimeter, som lodsejerne krævede fjernet fra bunden. Men vendte jeg mig 180 grader og kiggede op ad de private vandløb, der har tilløb til vandløbet, så det ofte sørgeligt ud med piletræer og anden bevoksning i og langs vandløbet.
For mig er det logik, at man regelmæssigt skal holde sine egne vandløb lige så godt ved lige, som man stiller krav om, at kommunerne skal vedligeholde de offentlige vandløb. Det er da helt klart også i landmandens egen økonomiske interesse. Uden ordentlig afvanding af markerne taber man 2.000-5.000 kr. pr. ha. Derfor er det ikke særlig genialt at lade stå til.
En anden kæmpeudfordring er, at så godt som ingen landmænd har sat sig ordentligt ind i de regulativer, der gælder for de lokale offentlige vandløb. Uheldigvis fører det alt for ofte til, at en landmand baserer sine forventninger og krav til kommunen på de forhold, han kan huske, der engang var i vandløbet, og hvor det virkelig kunne trække noget vand. Den slags søde minder kan man desværre ikke bruge til ret meget. Jeg har nu været med til en masse præcise GPS-opmålinger af både vandløbsdybde og -bredde, og de viser rigtig tit, at der er MERE plads i vandløbet, end regulativet foreskriver. De forringelser, lodsejerne oplever, skyldes ikke, at de husker forkert. De skyldes, at vandløbsvedligeholdelsen tilbage i amtets tid og også senere er udført af pragmatiske entreprenører med upræcise metoder, som under oprensning har trukket for meget op af vandløbet.
De tider kommer vi ikke tilbage til. I dag sørger GPS-målinger for at ramme det præcise niveau.
Hvor efterlader det landmanden? Den ansvarlige landmand fører selv tilsyn og reagerer hvis nødvendigt. Han får styr på regulativerne og forbereder sig på revisionen. Det kan være klogt at få vurderet, om der er basis for en lokal reguleringssag med det formål at få et helt nyt regulativ. Sådan en beslutning kræver konsulentbistand.
