Vi har handlet samme sted siden 1976

Her på Østerbjergegård har vi handlet foder og råvarer hos Vestjyllands Andel siden 1976.

De ved, hvor meget sojaskrå, vitaminer og mineraler vi skal bruge. Det køber de til os til priser, der bliver låst fast for en periode. Vi køber så disse råvarer tilbage som en delblanding, hvor vi tilsætter eget korn.

Vi gør os ikke ulejlighed med at teste deres priser op mod priser fra andre firmaer. Baggrunden er, at vi producerer avlsdyr, og derfor lægger mere vægt på stabilitet, sikre råvarer og ensartede foderblandinger end på, om prisen er en smule højere eller lavere.

Vi har da et par gange talt om at lave vores foderindkøb på en anden måde, men hver gang er det blevet ved snakken. Vi har ræsonneret, at det ikke var umagen værd.

Det betyder jo så også, at vi er godt tilfredse med det foder og de priser, vi handler til hos Vestjyllands Andel.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle