I dag er det et held, at banken lige inden finanskrisen sagde nej til at finansiere en svineproduktion.
Egentlig ville landmand Kristian Lund være svineproducent. Han er vokset op på Nordals, naboen var hans onkel, som havde et svinebrug, hvor han tit hjalp til som knægt.
I 2006 var han i banken for at snakke fremtid med sin rådgiver, for der skulle lånes en hel del penge til det projekt. Der var nemlig ingen fædrene gård at overtage, så gården skulle købes i fri handel. Han havde selv en etableringskonto med en opsparing på godt en halv million, men det imponerede ikke banken.
Interessen for svineproduktion har han altid haft, gik på svinelinjen på Gråsten Landbrugsskole, og drømmen var at blive selvstændig med egen større bedrift, efter at uddannelsen var i hus.
Men 2006-2007 var år, hvor alt gik rigelig stærkt i den finansielle verden, og de, der husker året 2008, ved også, at finanskrisen medførte voldsomme konsekvenser for en del landbrug i de efterfølgende år. Mange købte alt for dyrt.
"I dag er jeg ret godt tilfreds med bankens nej, når jeg ser tilbage og kan fornemme, at jeg ville have haft en del svære år med svineproduktion. Jeg kender en, der købte i samme periode og måtte sælge efter nogle år med et underskud på seks mio.", siger Kristian Lund, der er i dag er 39 år.
Gang i gårdbutikken
Vi møder sønderjyske Kristian, også kendt som ’kedde kartoffel’ uden for den gårdbutik, som han i stedet for startede for en del år siden - godt nok måtte han også købe dyrt i slut-nullerne, men det var ikke med så mange nuller bag købssummen, som hvis det var et større svinebrug, han havde fået lov til at kaste sig over.
I dag flokkes turister og faste kunder på gården, hvorfra der er pluk-selv, salg af grøntsager og æg. Og det går rigtig godt, kan man se på strømmen af kunder, der vælter ind på gårdspladsen, der ligger tæt på motorvejen lige uden for Sønderborg.
"Efter skuffelsen over, at banken havde sagt nej, tænkte jeg, at så måtte jeg prøve noget andet inden for landbrug. Jeg havde i mine ungdomsår været med til at dyrke kartofler hos min bedstefar, og fra jeg var 10 år solgte jeg dem fra en lille vejbod. Det gik godt, og det udviklede sig gennem årene med salg af grøntsager, så jeg kunne få en indtægt ved siden af den løn, jeg tjente, der gik ind på etableringskontoen", siger Kristian.
Så annonce for lille brug
"Jeg tog så også arbejde med at passe grise, men lysten til at være selvstændig var der stadig, så jeg slog til, da jeg så en annonce med salg af mindre landbrug i stedet. En ældre landmand, der havde et par ammekøer og ellers bortforpagtet jorden, ville gerne sælge. Der var seks hektar til gården, så jeg slog til. Det var i 2007, stadig et dårligt tidspunkt at købe på, men dog med mindre risiko, end hvis jeg havde købt en stor bedrift", fastslår Kristian.
I dag bugner gårdbutikken af salg af alle slags grøntsager og æg, og i år har vejret været nogenlunde tilfredsstillende. Jordbærsæsonen har været OK med et godt middeludbytte, kartoflerne tegner godt, og både store og små kommer forbi til selvpluk i sommerferien. Der er en hyggelig stemning og altid tid til en snak med ’bondemanden’, som han hedder i byfolkenes sprogbrug.
"Jeg har fundet en niche, som jeg er tilfreds med, og jeg kan følge med efterspørgslen".
Nu er vi midt i højsæsonen for kartofler, jordbær og ærter. 18 vejboder og et par brugsforeninger får betjening af Kristian, der kommer med årstidernes frugt og grønt - og æg. Det er ikke et økologisk brug, for det kan ikke dække udgifterne at dyrke økologisk.
"Folk her vil ikke give det ekstra for varerne. Vi ligger for langt væk fra forbrugerne i de store byer. Som lille producent har jeg de samme omkostninger, men ikke stordriftsfordelene, som andre kan få glæde af", som han udtrykker det.
"De sidste to sæsoner er gået rigtig godt. Corona har gjort sit til, at danskerne sætter pris på gode hjemlige råvarer. Kvalitet er kommet i højsædet, fornemmer jeg, og det betyder, at der kommer flere kunder hertil".
Han har 2,5 hektar med jordbær, 4 hektar med kartofter og driver 10 hektar med forskellige afgrøder. Og ikke mindst har han 700 fritgående høns,
Ingen danskere vil plukke
"Vi har en dygtig skare af unge plukkere fra Letland. 8 ud af 10 er gengangere fra tidligere, år og faktisk har vi haft unge derfra i de seneste 7 år", fortæller han.
At få unge danske til at arbejde en sommerferie som plukkere? Det er helt umuligt, fastslår Kristian. De unge danskere vil hellere noget helt andet.
Kristian arbejder i vinterhalvåret, hvor grøntsagsproduktionen ligger stille. Han har arbejde på en svinebedrift, hvor han tidligere arbejdede som fodermester, og den kontakt gør, at han ikke savner det faglige ansvar for en svineproduktion helt så meget.
