Landmandspar fra Frøstrup ville egentlig gerne omlægge deres gamle bindestald til en løsdriftstald. Men de må ikke bygge stalden om, for det kræver en miljøgodkendelse. Og den kan de ikke få.
Birgitte Østergård Jensen var ved at få kaffen galt i halsen søndag aften.
I en artikel om bindestalde læste hun, at dispensationen til bindestalde, der er forlænget frem til 2027, har fået tilføjet et krav om, at kreaturer i bindestalde skal på græs i 150 dage i sommerhalvåret fra 2022.
Og det krav kan Birgitte Østergård Jensen, der sammen med sin mand, Jørgen Jensen, ejer gården Højtofte ved Frøstrup i Nordjylland, hvor de har 60 malkekøer, ikke se, hvordan parret skal opfylde.
"Den der lille særregel om 150 dage om året, den havde jeg ikke set. Vi havde troet, vi kunne forsætte driften til 2027, men nej", siger Birgitte Østergård Jensen.
For hvis parret skal fortsætte driften på gården, skal de enten omlægge deres bindestald til en løsdriftstald - eller i hvert fald fra 2022 kunne lukke deres køer ud på græs 150 dage om året.
Problemet er bare, at det kan parret ikke.
Ikke bygge stald om
Jørgen Jensen købte gården af sine forældre i 1990. Lige siden har han og konen, Birgitte Østergård Jensen, drevet et lille familielandbrug med malkekøer og 60 hektar jord, hvoraf de ejer 46 hektar selv og forpagter resten for andre.
Birgitte Østergård Jensen fortæller, at parret allerede for 10 år siden begyndte at kigge på at ombygge stalden. Men klods op ad deres stald og stuehus har parret et beskyttet miljø-følsomt overdrev liggende.
Her findes bevaringsværdige planter, der kan dateres tilbage til 1100-tallet, og parret har derfor siden 2011 været underlagt husdyrlovens strenge miljø-regler om blandt andet amoniak-udledning ved beskyttet natur.
Derfor ville en ombygning af stalden kræve en miljøgodkendelse - en godkendelse parret formentlig aldrig vil få.
"De her regler betyder, at der er mange, der ligger tæt på miljø-beskyttet natur, der ikke kan lave en modernisering, fordi de ikke kan leve op til de nyere og meget strammere krav. Og det er også selvom en modernisering egentlig ville betyde en mindre udledning, end de har i dag", siger Anders Panum, der er vand- og naturpolitisk chef hos Landbrug og Fødevarer og pointerer, at de stramme regler fastholder en del landmænd i deres eksisterende anlæg.
Billedet er ikke fra Birgittes og Jørgen Jensens bindestald, men en illustration.
Ikke overholde regler for bindestald
Drømmen var egentlig at en af Birgitte Østergård Jensen og Jørgen Jensens to sønner skulle overtage malkebedriften. Men med intet håb om at få lov at bygge stalden om, har parret accepteret at gården formentlig må lukke ned, når de går på pension.
Med den nye tilføjelse om at køer i bindestalde fra 2022 skal gå ude 150 dage om året ser det dog ud til at 56-årige Jørgen Jensen skal på pension noget før tid.
For parret kan heller ikke have deres 60 malkekøer gående udenfor.
"De marker vi har på samme side af vejen er 7 hektar, og det er ikke nok til at have 60 køer græssende, når vi har et overdrev, de ikke må græsse helt ned", siger Birgitte Østergård Jensen, der heller ikke ser nogle marker i nærheden som en realistisk mulighed.
Kattepine
Sådan endte parret fra Højtofte i en kattepine - eller en staldpine, om man vil - som de ikke selv kan se løsningen på.
"Vi kan ikke sælge overdrevet fra. Det ligger klods op ad vores stald og stuehus. Vi kan ikke få en løsdriftsstald, for så bliver amoniakudledningen for høj. Vi skal afgræsse overdrevet, men kan ikke have vores dyr gående der alle 150 dage om året", siger Birgitte Østergaard-Jensen og fortsætter:
"Havde vi ikke det overdrev, måtte vi have 130 køer med opdræt, men nu må vi ikke engang holde tyrekavle på grund af udlednings-reglerne. Det overdrev sætter nogle voldsomme begrænsninger på ejendommen, og vi kan ikke forbedre os ud af det", siger Birgitte Østergård Jensen.
Hos Landbrug og Fødevarer har man også fået øjnene op for parrets problem:
"Det er jo et paradoks, at en landmandsfamilie som i årtier har plejet området er blevet låst af, at de har holdt det beskyttelsesværdigt. Havde de dengang ladte det springe i skov, havde de ikke været i den kattepine i dag", siger Anders Panum, der er vand- og naturpolitisk chef hos L&F.
Kompensation og lempelse af reglerne
Hvis Birgitte Østergård Jensen skal opsumere sit budskab ved at stå frem, så er det at gøre opmærskom på, hvor hårdt de stramme regler rammer ude i virkeligheden:
"Jeg kan godt forstå, man skal passe på miljøet og dyrene. Men den her lovgivning er for stram, og de skal se, hvad det betyder for os herude. Det der trigger mig, er at min mand skal før på pension, og at vores sønner ikke kan overtage. Det bliver en stor økonomisk lussing for os", siger hun.
Derfor råber hun på politisk opmærksomhed. L&F har sammen med Danmarks Naturfredningsforening fremlagt et udspild for blandt andet Miljø og Fødevareministeren, om hvordan man kunne lempe reglerne, så de blev knap så firkantede. Og her snakker man også om kompensation:
"En del af vores forslag er, at de steder, ligesom parret i Frøstrup, hvor landbruget er helt låst, og hvor man ikke kan bruge andre virkemidler til at naturbeskytte, der skal landmanden tilbydes en vej ud - få en erstatning for den tabte produktion, når de må ophøre", siger Anders Panum fra L&F.
Faktaboks
Bindestalde
- En bindestald er en stald, hvor køerne står bundet enkeltvis - modsat løsdriftsstalde.
- Dyreetisk Råd skønner at der er mellem 360 og 390 bindestalde tilbage - svarende til 15-20 procent af alle køer.
- Oprindeligt skulle bindestaldene have været udfaset fra sommeren 2022, men er nu forlænget med fem år til 2027.
- Overgangsordningen kom med et krav om, at kreaturer i bindestalde skal på græs i sommerhalvåret fra 2022.
- Ifølge husdyrloven skal et kategori 2 beskyttet område, som parrets overdrev i Højtofte er, skal aminoak-udledningen ned under 1 kg kvælstof pr. hektar på naturområdet.
- L&F foreslår blandt andet, at de gårde, der ikke kan overholde disse krav, skal kunne forpligtes til at lave naturpleje i anden grad, så man får en bredere helhedstilgang til naturbeskyttelsen.
