Statsministeren: "Vi redder ikke verden ved at kvæle landbruget i regler"

Lars Løkke Rasmussen åbnede tirsdag Agromek og omdøbte det til Agro-Mekka. Der er brug for dygtigt, effektivt landbrug som kan vise vejen, når man udvikler agroindustrien, mener han.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede Agromek for fire år siden var det med en plan i lommen. En 16-punktsplan, som han gennemførte, da han blev statsminister.

Og han mindede om, at det mere gødning, og hvad pakken ellers indeholdt, ikke kun var for landbrugets blå øjnes skyld.

”Der er brug for et effektivt landbrug, som kan vise vejen. Gode rammevilkår giver medvind for hele fødevareklyngen. Det er hele kæden af arbejdspladser, der følger med”, lød det.

lars løkke rasmussen statsminister agromek landbrug landbrugspolitik
Statsministeren klippede snoren og åbnede dermed officielt Agromek 2018.

Statsministeren glæder sig over, at agroindustrien eksporterer for 5 mia. kr. men uden hjemmemarkedet, altså de danske landmænd,  ville den eksport ikke udvikle sig, påpegede han.

Samtidig pegede han på, hvordan agroindustrien er med til at udvikle løsninger, som bidrager til bedre miljø, klima og dyrevelfærd. Derfor var han godt tilfreds med, at der var så mange udenlandske gæster og journalister, som er kommet til Herning.

”Det, danske landmænd gør, gavner i hele verden. Udlændingene tager vores grønne løsninger med hjem. Vi redder ikke verden ved at stille så mange krav, at landbruget bliver kvalt. Verden har brug for jeres knowhow og regeringen vil medvirke", lovede han.

Endelig trak Lars Løkke Rasmussen trådene tilbage til 1975, hvor Agromek åbnede første gang.

”Det var koldere i Europa dengang. Europa var delt. Siden har markederne åbnet sig, og det gavner agroindustrien”, understregede han, inden han klippede snoren og på internaional vis omdøbte Agromek til Agro-Mekka.

Emneord

agromek , politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle