Svigerfar på 78 nægter at gå glip af en høstdag

Høst har ingen alder. Det gælder i hvert fald for 78-årige Ejner Volsgaard, der ikke har misset én arbejdsdag i høsten.

Høst er og blive noget særligt for mange landmænd - også selvom man er gået på pension og egentlig ikke længere behøver arbejde.

Alligevel kan Pia Volsgaards svigerfar Ejner Volsgaard på snart 79 år ikke lade være med at springe til, når familien går i gang med at høste. Faktisk er den pensionerede landmand ikke gået glip af én høstdag i år.

"Han er vild med høsten, og selvom vi siger, at vi sagtens kan sende en medarbejder ud til at køre korn fra, så står han klar fra første læs af og bliver, til vi er færdige", fortæller Pia Volsgaard på 49 år.

Vejret er noget bøvl

Ved siden af New Holland T7-270 sidder sønnen Tommy Volsgaard og mand til Pia Volsgaard i mejetærskeren New Holland CR890. Sammen har de fire børn, 15 medarbejdere og 320 hektar på Volsgaard Avl og Opformering ApS i Ørnhøj ved Herning med 1350 søer. På markplanen i år har de hvede, vinterbyg, raps og vårbyg.

"Vi har haft landbruget i 24 år, og de første 13 år var som I/S med svigerforældrene. Så overtog vi deres gård, da de gik på pension", fortæller Pia Volsgaard.

I vårbyg er høsten af 30 hektar gået OK, "når man ser bort fra vejret". Vandindholdet ligger på cirka 20 procent.

"Udbyttet giver rimeligt og er lidt over middel. Vi er godt og vel halvvejs i hele høsten. Vejret har været ustabilt og gør, at vi bliver afbrudt, og halmen har svært ved at blive tør. Så det er lidt noget bøvl. Men vi høster alligevel og lægger det i vores to amerikanersiloer", siger Pia Volsgaard.

Glæde ved høst har ingen alder

Hun står for arbejdet på kontoret, og så bliver der en gang imellem også afleveret en sodavand eller kage til folkene i marken. Inklusiv svigerfar.

"De små pauser er også vigtige, og min del i høsten er blandt andet at huske på pauserne, og at der godt må være lidt hygge", siger Pia Volsgaard og tilføjer, at høsten er noget helt særligt - uanset alder.

"Høsten er for landmanden hele årets arbejde og resultater. Uanset om man er ung eller gammel, så bliver høsten noget særligt", siger hun.

Med billederne deltager Pia Volsgaard i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle