De tre landmænd, der er udvalgt som 'Fremtidens Landmand' i LandbrugsAvisen fortæller i denne uge om, hvad der for tiden sker på deres bedrifter.
Morten Lund, DLM: Sidste uge i oktober, når vintersæden er i jorden, varmer DLM op til høstfest, som også er kunde- og medarbejderpleje.
30. august var høsten i hus hos Dansk Landbrugs Management. Selv om det er godt tre uger senere end sidste års høst, og selv om der var frustrationer over at holde stille på grund af regn undervejs, er året nok mere gennemsnitligt, og hvad man kunne forvente, end det er usædvan- ligt.
»Sidste års høst var ekstremt nem, og det er klart, at vi har brugt flere timer på høsten i år. Kapaciteten af maskinerne har ikke været den samme, og nogle dage syntes vi, det gik alt for langsomt«, siger Morten Lund-Olesen.
I år har de måttet høste, når det overhovedet var muligt. Lange dage, korte dage, weekend og hverdage.
"Medarbejderne er rimeligt trætte efter sådan en sæson", siger han.
Samarbejde
Nu kan de dog se frem mod en høstfest, men først, når vintersæden er i jorden. Det arbejde kører på højtryk lige nu. Men sidst i oktober samles sharefarmere, medarbejdere og påhæng, i alt flere end 50 personer, til fest. Typisk foregår festen på den gård, der senest er kommet med i samarbejdet, så der bliver mulighed for alle til at se den bedrift.
Så fejres høsten, og udbytterne er bestemt også værd at fejre i år.
"Det handler selvfølgelig også om at lære de nye share-farmere at kende, og at alle kender hinanden bedre til gavn for det fremtidige arbejde. Det er en rigtig god tradition", siger Morten Lund-Olesen.
Brakpudser skal give efterafgrøder lys og luft
Søren Skjølstrup Jensen, Nyborggaard: Bedre efterafgrøder bekæmper rodukrudt og samler mere kvælstof op til næste års afgrøde.
Det måtte egentlig godt være sket lidt før, men nu er det gjort. Søren Jensen faldt over en god brakafpudser på Facebook, og det har han ikke et øjeblik fortrudt.
"Jeg er rigtig glad for den", understreger han.
Med brakpudseren kan han sætte høj stub, når han høster, så der ikke kommer så meget grønt med i mejetærskeren. Efter en gang brakpudsning vil der igen være lys og luft, så efterafgrøden kan udvikle sig godt, den efterafgrøde, som han sår i forbindelse med sidste radrensning med Cameleonen.
"Det er vigtigt, at efterafgrøden vokser hurtigt frem, så den kan udkonkurrere rodukrudt. Jo bedre den står, des mindre plads bliver der til kvik", siger han.
FUGT I JORDEN
Jo mindre ukrudt, des mindre behov for at stubharve, og dermed kan han også bevare fugt i jorden og genere jordens mikroorganismer mindst muligt.
"Jeg tror faktisk også, det er godt for regnormene med noget letfordøjeligt afpuds", siger Søren Jensen.
Endelig kan efterafgrøderne også nå at samle mere kvælstof op fra jorden, hvis de kommer hurtigere fra start efter høst.
Brakpudseren har kostet 35.000 kr., men i forvejen har han skullet leje til at brakpudse de høstede hampmarker, som høstes med 80 centimeter stub. Med egne brakpudser er der så lidt flere marker, der får behandlingen.
Selv om det koster at brakpudse, er det med en kapacitet på 4-5 hektar i timen ikke dyrere, end at det betaler sig i forhold til fordelene ved efterafgrøderne, mener Søren Jensen.
Gator gør arbejdet sjovere og børnene interesserede
Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgård: Den er svær at få ind i et regneark, der siger, den kan betale sig, men nogle ting er nærmest umulige at regne på.
På Ausumgård er målet bæredygtighed målt ud fra et bredt perspektiv. Det handler nemlig også om, at det skal være en god arbejdsplads, og at børnene synes så godt om livet på gården, at de får lyst til at føre gården videre en gang.
Den slags er svært at sætte kroner og øre på, og derfor har Kristian Karlshøj lidt svært ved at argumentere for sin seneste investering på sædvanlig excel-vis. Han har nemlig købt en Kubota Gator UTV til 70.000 kr.
"Det er helt vildt vanskeligt at regne ud, om det giver økonomisk mening. Men den vækker i hvert fald glæde både hos medarbejderne og familien", argumenterer han.
At den har en funktion, der bidrager til bundlinjen, er han ikke i tvivl om. Det er bare størrelsen, der er svær at slå fast. Medarbejderne kommer lidt hurtigere rundt, hvis alternativet er at gå, og det er lettere at smide ting og sager på ladet i stedet for i en bil, når de skal have værktøj og reservedele med rundt. Den er også nemmere at gøre ren end bilen, fordi man lige kan spule ladet med en højtryksrenser.
Den er også praktisk at køre i, når man lige skal se på markerne, og så er man måske lidt mere tilbøjelig til at få det gjort.
Samtidig har familien stor glæde af den.
"Børnene var meget mere med i høsten, fordi de kan køre ud på markerne. Både vores piger og vores dreng synes, det er spændende, og de kommer tættere på hverdagen. Og samtidig tjener den et praktisk formål", understreger Kristian Karlshøj.
Faktaboks
DLM:
- Morten Lund Olesen, 30 år og driftsleder hos Dansk Landbrugs Management (DLM), der råder over 5.230 hektar.
- Udvikler teknologien i stor skala med henblik på rationel drift, mindre pesticidforbrug og bedre indtjening.
Nyborggaard:
- Søren Skjølstrup Jensen, 38 år.
- 115 hektar med hør, hamp, raps og korn.
- Producerer selv olier og protein-pulver.
- Sælger til Helsam en gros og i egen webshop og gårdbutik.
- Markedsfører via sociale medier.
Ausumgård:
- Kristian Lundgaard-Karlshøj, 41 år, 700 hektar under omlægning til økologi.
- Tre vindmøller, biogas, kyllingeproduktion (500.000 stk. årligt), mindre produktion af velfærdsgrise og larver.
- Holder markeder og plejer naboskabet
