Flere landmænd dyrker præcisionslandbrug

Antallet af landbrug, der bruger en form for præcisionsteknologi i marken, er steget i 2021. Mest populært er det at bruge GPS-styring, og det er især de unge landmænd, der har styr på teknologien. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Flere landmænd har valgt at tage GPS-styring, dronefotos og automatiserede sprøjter til sig.

De tre ovennævnte teknologier går ind under kategorien præcisionslandbrug, der kun stiger i popularitet. 

Faktisk er andelen af landbrug, der bruger en form for præcisionsteknologi, steget fra 32 procent i 2020 til 36 procent i 2021. Dermed er det mere end hver tredje landmand, der har gang i præcisionsteknologien.

Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet.

Det er især fotos fra satelitter og droner samt sektionsstyring af marksprøjter, der er blevet mere udbredte værktøjer i marken.

Bruges eks. dronebillederne i kombination med GPS-data, kan man tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd mere præcist på marken. Det er også muligt at mindske brugen af sprøjtemidler, da der kun sprøjtes med eksempelvis pesticider, hvor det er nødvendigt. 

Her har Danmarks Statistik kunne tælle en vækst på tre procentpoint i 2021.

Det skyldes formentlig de senere års fokus på landbrugets anvendelse af sprøjtemidler.

 

 

Store og unge

Det er især de store landbrug, der har taget præcisionslandbruget til sig. For selvom det kun er omkring 36 procent af landbrugene, der bruger præcisionsteknologier, så dyrker de tilsammen omkring 73 procent af det samlede landbrugsareal.

Den gennemsnitlige størelse for et landbrug med den her salgs teknologi er dog faldet fra 197 hektar til 172 hektar, og det kan være et udtryk for at flere mindre landbrug er kommet med på bølgen. Eventuelt gennem brug af maskinstation. 

Opgørelsen viser også, at det især er de yngre landmænd under 40 år, der bruger præcisionslandbrug. 

Faktaboks

Opgørelse ændret 

I 2020 fremgik det, at omkring 35 procent af bedrifterne i dansk landbrug anvendte præcisionslandbrug. Der er dog lavet om i opgørelsesmetoden, og dermed er det tal nu sænket til 32 procent for 2020. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle