Politiet ser flere sager, hvor tyve forsøger at lokke forurettede personer til at betale for at få oplysninger om, hvor deres frastjålne ting er gemt.
Som om at blive bestjålet ikke er nok. Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en række sager, hvor personer, der er blevet udsat for forskellige tyverier, er blevet kontaktet af bedragere, der for betaling vil oplyse dem om, hvor deres stjålne genstande er gemt.
Eksempelvis er en landmand blevet kontaktet ganske få dage efter, han har fået sjålet værdifulde kemikalier fra sit landbrug.
En af dem er til landbrugsavisens oplysninger efterfølgende blevet kontaktet af svindlere, der forsøgte at narre 10.000 kr. fra landmanden mod oplysninger om, hvor hans frastjålne svampemidler blev gemt. Og det bekræfter Henning Præstegaard, politikommissær hos lokalpolitiet i Herning.
"I den her sag blev der ikke betalt nogen penge, men det har vi set i andre sager, desværre. Politiet vil gerne fraråde på det kraftigste, at man betaler", siger Henning Præstegaard til landbrugsavisen.dk.
Finder deres ofre i medierne
Politikommisæren kan ikke oplyse, hvor mange af denne slags sager, man i øjeblikket efterforsker. Det skyldes blandt andet, at man har samlet efterforskningen et andet sted i landet.
"Men jeg kan bekræfte, at vi har haft nogle stykker her i politikredsen", siger han.
Efterforskningen har vist, at de forurettede ofte bliver afkrævet beløb på omkring 10.000 kr. til gengæld for oplysningerne. Oplysninger, som tyvene ofte slet ikke har.
"Det vi har fundet frem til er, at de finder deres ofre i lokalaviser og på sociale medier, hvor de læser om, at nogen eller en virksomhed har haft indbrud. Ofte står der jo, hvor det er, og så retter de henvendelse til dem", forklarer han.
Svært at finde tyvene
Politiet har i forvejen sager kørende med tyverierne, der selvfølgelig efterforskes. Sværere er det med afpresningerne, da der ofte mangler oplysninger, der kan lede til afpresserne.
Har der udelukkende været telefonisk kontakt, er det som regel ikke til at spore, da der ofte bliver ringet fra uregistrerede taletidskort eller brugt udenlandske bankoplysninger, som det danske politi ikke har adgang til.
Den eneste mulighed for at opklare afpresningen er ironisk nok, hvis man siger ja til dealen og får lokket oplysninger nok ud af gerningsmændene.
"Har de oplyst muligheder for bankoverførsler til en dansk konto, eller er der rent faktisk blevet overført penge, hvilket der desværre er nogen, der har gjort, så har vi mulighed for at følge kontobevægelserne og se, hvor pengene er gået hen", siger Henning Præstegaard, der ikke opfordrer til, at man overfører penge, medmindre man er indforstået med, at man ikke ser dem igen.
Fænomenet spreder sig
Politiet har fulgt pengestrømmen, og flere gange har den vist sig at ende i Danmark og ikke i udlandet.
"Nogle af vores kollegaer har fundet frem til nogle af dem, men om det er de samme, der har lavet fidusen flere steder er svært at vide, vi har en mistanke om at flere er igang, og at finten har bredt sig".
Og noget kunne tyde på det. Ifølge politikommisæren er de økonomiske sager steget væsentlig i antal. Ikke kun hos Midt- og Vestjyllands Politi men over hele landet.
"Det er nemmere bare ved en telefonopringning at få overført penge direkte til kontoen, end at skulle ud om natten og brække noget op".
Mellem 2009 og 2018 er antallet af anmeldelser af økonomiske forbrydelser som bedrageri, underslæb, skyldnersvig og mandatsvig steget med 491 procent. Det skriver Fyens.dk med henvisning til tal fra Danmarks Statistik.
I samme periode er antallet af domme til enten betinget eller ubetinget fængsel for samme typer forbrydelser faldet med 14 procent.
