Landbrugsaftalen sætter mål for reduktion af landbrugets CO2-udledning, og CO2-afgifter rammer allerede landbruget gennem fødevarevirksomhederne, sagde L&F-formand Søren Søndergaard.
Politikernes hukommelse er kort, når det gælder klima og landbrug. Det bemærkede Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer i sin beretning på L&F’s delegeretmøde i Herning, onsdag.
Han havde blandt andet konstateret, at efterhånden som den fornyligt overståede valgkamp skred frem, blev klimaafgifter et mere og mere populært emne.
- For nogle partier gik der nærmest budkrig i klimadebatten, bemærkede han.
Glemt aftale
I valgkampen kunne det godt virke som om, at politikerne havde glemt, at et bredt flertal i Folketinget for et år siden samledes om landbrugsaftalen, der også sætter mål for klimaet.
- Vi minder igen og igen politikerne om, at de har skrevet under på den aftale. Alligevel gik der nærmest ikke en uge, hvor der ikke kom et nyt landbrugsudspil, som lige var blevet smækket sammen hen over natten i kampen om de billige point og de afgørende stemmer.
- Vi skulle høre politikere, der pludselig serverede valgflæsk i form af et lynstegt forslag om at forbyde konventionelt landbrug på 200.000 hektar! sagde Søren Søndergaard indigneret.
- Vi skulle høre politikere, der pludselig serverede valgflæsk i form af et lynstegt forslag om at forbyde konventionelt landbrug på 200.000 hektar!
CO2-afgifter koster penge og job
Han pegede på, at CO2-afgifter på landbrug vil koste samfundet meget dyrt, og at der er stor forskel på fossile brændsler som i industrien og biologiske processer, som i landbruget.
- Man kan ikke bare sætte strøm til en ko fra den ene dag til den anden, understregede han.
Desuden pegede han på det paradoksale i, at når danske landmænd producerer mælk med et af verdens laveste klimaaftryk og eksporterer til resten af verden: Så påvirker det vores klimaregnskab negativt.
Men når vi importerer papaya-frugter fra Brasilien – ja, så kan det slet ikke aflæses i vores klimaregnskab.
- En høj CO2-afgift på danske – og kun danske – fødevarer betyder stigende priser og dermed tab af konkurrenceevne – samt øget import. En høj CO2-afgift på de biologiske processer vil koste arbejdspladser i tusindtal i vores landdistrikter. Er det det, danskerne vil? Jeg tror det ikke, sagde Søren Søndergaard.
